Sammenlignet med andre menneskeaber er vores næser store og skrøbelige.
Næsen er den kropsdel, der oftest kommer til skade, og de mest almindelige ansigtsskader forekommer, ikke overraskende, i og på næsen.
Forskere har tidligere fremført teorien om, at vores hænder er tilpasset vold, og det kan virke som om, at en nævekamp er et særegent fænomen for mennesket. Under sådan en kamp, bliver næsen et let mål.
Hvorfor har næsen så udviklet sig på den måde, når den så ofte kommer til skade?
LÆS OGSÅ: Har du et ansigt, som kvinderne kan lide?
Næsen har samme effekt som prydsfjer
Åse Kristine Rognmo Mialsen, Ivar Folstad, Bruno Laeng og Nigel G. Yoccoz ville undersøge, om vores fremtrædende næse har en signaleffekt, og om næsetippens position har en betydning for, hvor smukt ansigtet opfattes.
Ivar Folstad er evolutionsbiolog ved UiT Norges arktiske universitet og har arbejdet på det nye studie. Han forklarer, at næsen kan have en effekt, der minder om musvittens prydfjer.
»Musvitter har nogle hvide fjer på siden af hovedet, som knækker utrolig let. Når hannerne slås, går de efter disse fjer, og da fjerene under er sorte, bliver skaderne meget synlige. Hannerne bliver mindre attraktive med knækkede fjer.«
For at undersøge næsehypotesen, satte forskerne gang i et eksperiment.
LÆS OGSÅ: Sådan ser den ideelle kvindes ansigt ud
Lige næsetippe var mest attraktive
En række mandlige og kvindelige forsøgspersoner blev bedt om at bedømme, hvor attraktivt et ansigt var ud fra nogle billeder.
Portrætbillederne var manipulerede, hvor næsespidsen enten var rettet op og central, manipuleret til ikke at være i midten, eller slet ikke manipuleret overhovedet.
Derefter skulle de rangordne efter, hvor pæne, de syntes, ansigtsbillederne var.
Vi har længe vidst, at mere symmetriske ansigter bliver opfattet som kønnere.
Forskerne lavede en kontrolgruppe, hvor de flyttede munden lige så meget som næsespidsen på billederne for at se, om det ville give en lignende effekt.
Forskerne opdagede, at billeder, hvor næsespidsen var helt centreret, var mest attraktive. De oplevede ikke den samme effekt, når det gjaldt mundens placering.
Efter den lige næsespids var det det umanipulerede billede, der var det mest attraktive.
»Vi blev lidt overraskede, da vi så, hvor kraftige effekterne var,« siger Ivar Folstad til forskning.no.
Næsen bliver overset
Det tog 9 år og 15 indsendelsesforsøg til tidsskrifter, før studiet blev publiceret, og Ivar Folstad fortæller, at det er noget, som de har puslet lidt med ved siden af andet arbejde. Men han mener, at næsen er blevet overset i ansigtsforskningen.
»Mange, der arbejder med ansigter, føler sig måske taget ved næsen, hvis jeg må bruge sådan et udtryk i denne sammenhæng.«
»Hvis jeg havde arbejdet med undersøgelser af, hvad der gør ansigter attraktive i mange år uden rigtigt at have taget hensyn til næsen, ville jeg være lidt flov.«
Eftersom næsen befinder sig midt i ansigtet, vil den have en stor betydning for ansigtets symmetri.
I et andet studie undersøgte Ivar Folstad, hvordan folk opfatter symmetri i ansigtslignende figurer, og folk opdagede hurtigt, hvis symmetrien var forstyrret i næseregionen.
»Hvis den vertikale symmetri bliver ødelagt på grund af en skæv næsespids, bliver ansigtet måske mindre tiltrækkende, da symmetri er attraktivt.«
Vores fremtrædende og skrøbelige næse er derfor måske blevet til gennem seksuel selektion.
Samtidig giver forskernes teori et nyt perspektiv på næsen end andre teorier om, hvorfor den er, som den er.
»Den fysiologiske forklaring går på, at næsen har sit udseende, fordi den er tilpasset et tørt klima, og den filtrerer og gør luften fugtigere, når vi trækker vejret ind.«
»Jeg tror ikke, der findes andre gode forklaringsmodeller på, hvorfor næsen er bygget, som den er,« afslutter Ivar Folstad.
©forskning.no Oversat af Anna Bestle
